Vi er blevet opmærksomme på, at der har været en fejl ved udsendelsen af breve til e-Boks den 3. september 2024. Det betyder, at nogle breve om blandt andet afslag, godkendelse, krav, indsend dokumentation, rykkere/påmindelser eller anden information ikke er kommet frem til modtageren.
Vi har modtaget en liste over alle berørte breve og sender dem igen. Brevene vil være dateret den 3. september 2024. Samtidig sender vi et brev om ny svarfrist/klagefrist. Her fremgår, at hvis der i de forsinkede breve fremgår en tidsfrist eller klagefrist, er fristen forlænget – fristen gælder fra modtagelsen af det genfremsendte brev.
Vi forventer at brevene modtages i e-Boks om 2-3 dage. Henvend dig til SU-medarbejderen på dit uddannelsessted, hvis du har spørgsmål om det forsinkede brev.