COVID-19: Ekstra SU-lån i maj og juni 2021

08-04-2021

En række af folketingets partier indgik den 22. marts 2021 en aftale for genåbningen af Danmark. I den forbindelse forventes de udvidede SU-lånemuligheder at blive forlænget til også at gælde for maj og juni 2021, herunder for studerende i lønnet praktik på videregående uddannelser.

Tilsvarende forventes den udvidede ordning om slutlån for studerende, der til deres nuværende videregående uddannelse har modtaget SU, og som enten har brugt alle slutlånsrater eller har brugt alle SU-klip til uddannelsen og ikke har ret til almindeligt slutlån, også at blive forlænget.