Eksempler på vurdering af funktionsnedsættelser

Psykiske funktionsnedsættelser dækker over en lang række tilstande og sygdomme, som kan variere meget både i udtryk og i sværhedsgrad. For nogle studerende kan en psykisk funktionsnedsættelse medføre en meget nedsat funktionsevne, mens den for andre næsten ingen betydning har. I de tilfælde, hvor studerende har flere diagnoser, foretager vi en samlet vurdering af den studerendes tilstand, funktionsniveau og funktionsnedsættelsens sværhedsgrad.

Fælles for mange af de studerende, som får tildelt handicaptillæg på grund af psykiske funktionsnedsættelser, er, at de er udfordrede i forhold til at begå sig socialt. Flere af de studerende oplever koncentrationsbesvær og/eller humørsvingninger, og nogle har en selvdestruktiv adfærd psykisk og/eller fysisk.

Vi har givet afslag på handicaptillæg, når vi har vurderet, at den studerende har været velbefindende på baggrund af behandling, eller fordi han eller hun har gode teknikker til at håndtere den psykiske lidelse. Det kan også være, fordi de studerende har været i stand til at arbejde før eller under studiet. 

En psykisk lidelse medfører ikke altid betydeligt nedsat funktionsniveau eller erhvervsevne, som er betingelsen for at få handicaptillæg.

Eksempler på funktionsnedsættelse: ADHD

• Studerende E har haft ADHD siden børnehavetiden. I skolen manglede E koncentration, havde vanskeligheder med opmærksomhed, svært ved at komme i gang med opgaver og med at fastholde interessen, når opgaverne blev kedelige. Der har også været motorisk uro, og E er ofte endt i konflikter med både elever og lærere. E har haft utallige kortvarige ansættelser og har afbrudt adskillige uddannelser, hvilket har medført depression, som E nu er ude af. E har været i behandling i børne- og ungepsykiatrien og har prøvet fire forskellige slags medicin, der dog alle har medført uacceptable bivirkninger. E er derfor ikke i medicinsk behandling længere, men stadig præget af motorisk uro og især af vanskeligheder med koncentration og opmærksomhed. E har tidligere misbrugt hash som selvmedicinering, men er nu stoppet efter at have oplevet psykoselignende tilstande.
  Vi har godkendt E til at få handicaptillæg.
• 
  Studerende F har haft ADHD og angst siden barndommen, men er først diagnosticeret i ungdomsårene, hvor F var i et længere forløb med angstbehandling i psykiatrien. Da forløbet var gennemført, var F's angst blevet betydeligt mindre, og F fik derefter ADHD-medicin. F tåler medicinen, men effekten holder kun til om eftermiddagen. Et forsøg med større døgndosis gav bivirkninger, og dosis blev derefter reduceret til det oprindelige niveau. Når F er under særligt pres kan symptomerne på angst begynde at vise sig. F er begyndt at dyrke motionsløb og fitness, hvilket har haft en god virkning på symptomer fra begge diagnoser.
  Vi har på den baggrund ikke kunnet godkende F til handicaptillæg, da vi forventer, F i et vist omfang kan arbejde i weekender og/eller ferier, og da F er relativt velbehandlet og har vist sig i stand til selv at håndtere sine udfordringer med godt resultat.

Inden for neurologiske funktionsnedsættelser, har størstedelen af de studerende søgt handicaptillæg på baggrund af hovedpineproblematikker. I disse sager lægger vi vægt på varighed, hyppighed og sværhedsgrad af hovedpineanfaldene. 

De studerende, som har fået tildelt handicaptillæg, har haft kronisk hovedpine eller 10-15 månedlige svære hovedpineanfald ledsaget af symptomer som træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, svimmelhed og lyd- og lysfølsomhed i udtalt grad. 

I de tilfælde, hvor de studerende har fået afslag, har vi vurderet, at varigheden og/eller sværhedsgraden af den studerendes funktionsnedsættelse ikke er tilstrækkelig. I mange af sagerne optræder flere af de samme symptomer, men af mindre sværhedsgrad og/eller mindre hyppighed af hovedpineanfald. Derudover er der lagt vægt på, at de studerende har været i stand til at arbejde før eller under studiet, at prognosen er god, at alle behandlingsmuligheder ikke er udtømte, eller at de studerende er velbefindende på den ordinerede behandling.

Eksempler på funktionsnedsættelse: Hovedpine/migræne

• Studerende A søgte handicaptillæg på baggrund af en hjernerystelse. Den studerende fik hjernerystelsen for fem år siden, og det har medført kronisk, daglig hovedpine og migræneanfald cirka én gang om ugen. A har været i behandling med medicin og fået instruktion i at tackle smerter på et hovedpinecenter, hvilket ikke har hjulpet mærkbart. Det er konstateret, at A har nedsat evne til at koncentrere sig i sit studie og får flere smerter ved især fysisk aktivitet og ved længere tids læsning eller skærmarbejde.
  Vi godkendte A til at få handicaptillæg.
  
  
• Studerende B har søgt handicaptillæg på baggrund af hovedpine og migræne, der er opstået uden forudgående traume. Det er vurderet, at hovedpinen er hormonelt betinget, og B er i behandling for den hos egen læge. B har i en lang periode haft migræneanfald hver uge, men de er nu reduceret til cirka 1-2 gange om måneden, da B har skiftet til ny medicin og fysioterapi, der skal løsne spændinger, der giver smerter i nakke og skuldre og fører til hovepinen. Hovedpinen er reduceret til 3-4 gange pr. måned.
  Vi kunne ikke godkende B til handicaptillæg.

Sagerne i kategorien ”Andre funktionsnedsættelser” er meget forskellige. Mange studerende med funktionsnedsættelser i denne kategori søger handicaptillæg på baggrund af kroniske tarmsygdomme.

De studerende, som får tildelt handicaptillæg grundet tarmlidelser, har særligt udtalte symptomer i form af træthed, kraftige smerter, hyppige toiletbesøg og gentagne sygdomsperioder. Desuden oplever flere studerende at være psykisk påvirket af sygdommen. 

For de studerende, som får afslag, er det begrundet i, at de studerende er medicinsk velbehandlede, og der ikke er beskrevet betydelig sygdomsaktivitet. Gener i form af træthed og smerter ses ofte, men i disse sager har vi vurderet, at symptomerne ikke har en sværhedsgrad, som forhindrer den studerende i at kunne påtage arbejde ved siden af studiet.

Eksempler på funktionsnedsættelse: Morbus Crohn

• Studerende C har haft kronisk betændelsestilstand i mave-tarmkanalen (morbus Crohn) i en del år og har nu søgt handicaptillæg efter, at sygdommen er blevet værre. C har blandet andet også fået ledsmerter. Den studerende blev for nylig opereret for anden gang og har fået fjernet et stykke af tyndtarmen, der gav ro i sygdommen i en kort periode. C har prøvet forskellig medicin, som har givet nogle bivirkninger. Senest har C igennem et par måneder haft blodig afføringer, mavesmerter og stor træthed. Symptomerne bliver værre, når C er stresset, og det medfører mange daglige toiletbesøg med risiko for afføringsinkontinens.
  På baggrund af det samlede sygdomsforløb med operationer, bivirkninger af medicin og forværring har vi godkendt C til at få handicaptillæg.
  
  
• Studerende D har haft kronisk betændelsestilstand i mave-tarmkanalen (morbus Crohn) i en del år og har prøvet forskellig medicin. Medicinen har virket en tid og bragt sygdommen i ro, hvorefter den igen er blusset op især i forbindelse med stressede perioder. Den studerende blev for et halvt år siden sat i behandling med biologisk lægemiddel, som han tåler godt, og der har siden været ro i sygdommen. Den studerende har derfor kunnet arbejde i sin sommerferie, men er stadig i risiko for, at sygdommen kan blusse op ved stress.
  Efter en samlet vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold arbejde og til effekten af behandling har vi ikke kunne godkende D til at få et handicaptillæg.